Sammenlignes med tortur: Videoer har afsløret grov mishandling af børn

Australien blev i denne uge ramt af chok, da en række hårrejsende videoer afslørede brutal mishandling af børn og unge i et ungdomsfængsel.

Uhyggelige overvågningsvideoer og optagelser, som australske ABC kunne offentliggøre, viste hårdhændede og torturlignende metoder blive brugt mod indsatte i ungdomsfængslet Don Dale i Australiens Nordlige Territorium.

Optagelser viser blandt andet fængselsbetjente rive tøjet af en isolationsfængslet 13-årig dreng, mens han holdes nede med nakketag og et knæ. Drengen efterlades nøgen i cellen, hvor han bryder grædende sammen. Han havde angiveligt sagt, at han ville gøre skade på sig selv.

Advarsel – nedenstående optagelser kan være ubehagelige at se

En anden optagelse viser samme dreng, Dylan Voller, blive løftet i nakken og kastet ind i sin celle.

Volden begrænser sig ikke kun til Don Dale-ungdomsfængslet. Andre videoer fra et voksenfængsel i Alice Spings viser fængselsbetjente, der griner, mens de sprøjter store mængder tåregas ind til en dreng, der hamrer løs på en dør i fængslet efter angiveligt at være brudt ud af sin isolationscelle.

»Han er en idiot, bro,« hører man en vagt sige i videoen, inden tåregassen tages i brug. »Fucking idiot«.

Fem andre drenge, som befandt sig i deres celler, blev også ramt af gassen.

I en fjerde video ser man førnævnte Dylan Voller, nu 17 år gammel, i bar overkrop med hætte over hovedet blive spændt fast til en stol med spænder om håndled, ankler, skuldre og nakke, hvorefter han efterlades. Ifølge ABC sad han fastspændt på den måde i næsten to timer, fordi han angiveligt havde truet med at skade sig selv.

Videoerne stammer fra perioden 2010-2015.

Fastspænding i stol med hætte over hovedet:

Ikke overraskende har sagerne vakt harme i Australien, og landets premierminister, Malcolm Turnbull, har nu krævet en statslig udredning og en undersøgelse af forholdene i landets fængsler.

»Som alle australiere er jeg dybt chokeret. Chokeret og rystet over billederne af børnemishandling,« sagde han til ABC Radio.

Australien gransker tåregas mod aboriginerbørn i fængsel

Unicef i Australien har sammenlignet hændelserne med statslig tortur og fordømt den overdrevne magtanvendelse mod de unge indsatte, som risikerer livslange psykiske skader.

Og FN’s særlige rapportør for tortur Juan Mendez har understreget, at brugen af hætter, fastspænding og tåregas kan være et brud på FN’s torturkonvention, som beskytter mod alle former for tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

Tåregas mos urolig dreng:

Samtidig har mishandlingen undertoner af racediskrimination, da flere af drengene er aboriginere; Australiens indfødte folk, som i dag udgør omkring tre procent af befolkningen, men cirka 27 procent af de indsatte i landets fængsler.

Den lokale minister med ansvar for fængslerne i Australiens Nordlige Territorium blev fyret tirsdag blot få timer efter, at ABC’s dokumentar om sagen havde rullet over skærmen.

198 billeder viser amerikansk fangemishandling

Seks af de mishandlede børn har nu sagsøgt fængslet for en lang række overgreb. Reaktionen fra Australiens Nordlige Territoriums delstatsregering var 4. juli at mod-sagsøge to af drengene for at have ødelagt statslig ejendom under et kortvarigt flugtforsøg.

Ifølge Reuters anklages drengene for skader for mere end 800.000 kr. efter at de stjal en bil og brugte den som rambuk til at bryde igennem en dør, der førte tilbage ind i fængslet.

Seneste udvikling i sagen er dog – ifølge ABC – at myndighederne har valgt trække søgsmålet tilbage.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and