Rolls-Royce belønnet fyrsteligt for regnskab

Den britiske producent af flymotorer Rolls-Royce er en af de to aktier, der stiger voldsomt i det brede europæiske aktieindeks, Stoxx 600 torsdag.

Rolls-Royce aktien stiger knap 15 pct. til 841,50 pence.

Selskabet landede et overskud på 104 mio. pund i første halvår mod ventet blot 19 mio. pund ifølge estimater indsamlet af Bloomberg. Overskuddet er dog fortsat markant lavere end i samme periode sidste år, da det rundede 400 mio. pund.

Selskabet ser nu ud til at være kommet ud af krisen. De sidste tre år har selskabet nedjusteret fem gange, og kursen er decimeret med to tredjedele i hvert af de seneste to år, skriver Bloomberg News.

Men nu er selskabet på ret vej. Med torsdagens stigning er aktiekursen i år steget lige under 50 pct.

/ritzau/FINANS

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and