Nordea: Sveriges økonomi på vej ind i permanent afkøling

Den svenske økonomi er på vej ind i en mere permanent afkøling.

Sådan lyder vurderingen fra cheføkonom Helge J. Pedersen fra Nordea Markets i et notat, efter den svenske vækst skuffer i andet kvartal fredag formiddag.

I andet kvartal voksede det svenske bruttonationalprodukt 0,3 pct. i forhold til første kvartal og 3,1 pct. i forhold til samme kvartal af 2015.

På de poster var der ventet henholdsvis 0,6 pct. og 3,6 pct. i vækst ifølge et estimat fra Bloomberg.

Særligt det offentlige og det private forbrug har drevet væksten, hvorimod eksporten har tabt momentum. Der var dog fremgang i sigte i investeringerne på det svenske boligmarked, noterer cheføkonomen.

“Udviklingen i svensk økonomi må give anledning til en smule bekymring også herhjemme, da Sverige er Danmarks vigtigste eksportmarked efter Tyskland,” forklarer Helge J. Pedersen.

/ritzau/FINANS

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and