Mand har fundet muligt menneskekranie i sin have

En mand har muligvis fundet et menneskekranie i sin have i Værløse. Det oplyser vagtchef ved Nordsjællands Politi Martin Bakke onsdag.

Manden arbejdede ude i sin have, da han stødte på kraniet.

– Under det her havearbejde finder han, hvad der ligner et menneskekranie. Det kører vi ud og kigger på.

– Da vi kommer derud, kan vi ikke udelukke, at det er et menneskekranie, siger vagtchefen.

Anmeldelsen kom klokken 15.14. Det mulige kranie er fundet i Værløse på Lindevej.

Politiet er nu i gang med at undersøge, hvorvidt kraniet er fra et menneske, eller om det blot er fra et dyr.

Vagtchefen regner med, at politiet i løbet af onsdag aften er blevet klogere på, hvorvidt det er det ene eller andet.

Hvis det viser sig at være fra et menneske, er de næste spørgsmål, der skal afklares:

– Er det en forbrydelse, og kan der ligge mere derude, eller er det noget arkæologisk, der har ligget der i flere hundrede år og ikke har politiets interesse, siger vagtchefen.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and