Mærsk: Drilling-kunder stopper borekontrakt før tid

Maersk Drilling får leveret boreskibet Maersk Valiant tilbage før tid fra kunderne Conocophillips og Marathon Oil.

De to selskaber havde kontrakt på Valiant til boreopgaver frem til september 2017, men aftalen, der har løbet siden juni 2014, forkortes nu med et år.

Maersk Drilling får erstatning for det tidlige kontraktstop, hvilket opvejer den tabte fortjeneste, oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

– Med opsigelsen af Valiant bliver vi mindet om de ekstremt udfordrende vilkår i offshoremarkedet for olie og gas. Vi ærgrer os over at se en højtydende rig som Maersk Valiant uden arbejde, men vi vil fortsætte med at undersøge mulighederne med vores kunder og søge at skabe innovative løsninger for at skabe levedygtige projekter, siger salgschef Michael Reimer Mortensen i meddelelsen.

Tidligere i år blev også kontrakten for flyderiggen Maersk Deliverer stoppet før tid, og i de seneste år har krisen i oliebranchen gjort det ekstremt svært for selskabet at skaffe nye kunder til de ledige rigge og skibe.

Når Maersk Valiant kommer tilbage til september står syv af Maersk Drillings 24 enheder i flåden uden arbejde, og yderligere tre går af kontrakt i de kommende kvartaler.

Maersk Drilling er et datterselskab i A.P. Møller-Mærsk, der udlejer borerigge og -skibe til de store olieselskabers jagt på nye gas- og oliefelter offshore.

/ritzau/FINANS

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and