Fuld fart på de tyske onshore-vindmøller

Der er fuld fart på opstillingen af tyske vindmøller i første halvår i år og det ventes at fortsætte til og med næste år.

Det skriver Recharge.

I første halvår er der blevet installeret 1,89 GW, hvilket er 73 pct. mere end i samme periode sidste år. Dermed er den samlede vindmøllekapacitet onshore i Tyskland oppe på 43,5 GW ifølge Deutsche Windguard.

De venter, at der for hele 2016 vil blive tilført 4 til 4,4 GW, og det ventes at stige til 4,6 GW året efter. Der er tale om en markant stigning fra sidste års 3,55 GW. I 2018 ventes den installerede mængde at falde til mellem 3,5 og 4 GW.

At der er så meget fart på for øjeblikket skyldes, at tilskudsordningerne ændres for projekter, der ikke er godkendt inden udgangen af i år.

/ritzau/FINANS

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and