Fugleinfluenza i ænder på Fyn

En besætning på 3.000 gråællinger på Fyn er blevet ramt af fugleinfluenza H7N7, oplyser Fødevarestyrelsen.

De smittede fugle skal nu aflives for at forhindre, at virus udvikler sig, skriver styrelsen i en pressemeddelelse.

Desuden bliver der oprettet en spærrezone i en radius af én kilometer omkring gården, som ligger i Brenderup på Vestfyn.

Fugleinfluenza er en smitsom virus, som kan ramme alle fuglearter. Smitten blev opdaget i forbindelse med rutinemæssige overvågningsprøver, der blev foretaget som led i den danske handlingsplan mod fugleinfluenza.

28.000 høns aflivet efter nyt tilfælde af fugleinfluenza

»Vi betragter altid lavpatogen fugleinfluenza med alvor, fordi den kan udvikle sig til den højpatogene type,« siger souschef i Fødevarestyrelsen, dyrlæge Stig Mellergaard.

Hun understreger dog, at der er tale om en undertype af fugleinfluenzaen, som ikke smitter mennesker.

»Jeg kan berolige med, at den lavpatogene fugleinfluenza ikke smitter til mennesker. Aflivning og sikkerhedsforanstaltninger sker for at forebygge yderligere problemer,« tilføjer han.

Overblik: Flere frygtede epidemier har hærget verden

Mens den lavpatogene fulgeinfluenza som regel kun forårsager mildere sygdom hos fjerkræ, primært i luftvejene, er den højpatogene version af sygdommen som regel nok til at slå fuglene ihjel.

Spærrezonen omkring den ramt gård betyder, at ingen fugle må flyttes ind og ud uden Fødevarestyrelsens tilladelse. Hobbyfjerkræ inden for zonen skal desuden registreres hos styrelsen.

Det kan ske via Fødevarestyrelsens kunderådgivning på tlf. 72 27 69 00.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and