Flåterne er blevet flere og mere lumske: De kan smitte med en ny og usynlig bakterie

En skøn skovtur eller en velfortjent pause på langs i græsset kan være helbredstruende. For midt i fornøjelserne lurer flere og flere skovflåter, som kan bide sig fast på mennesker og i værste fald overføre den farlige sygdom borreliose.

De mange flere hjorte presser hinanden på pladsen, og derfor flytter de sig fra skovene og ud i folks haver og i parker, hvor folk færdes, og derfor er risikoen for at få en flåt i kødet blevet langt større de senere år.

Jes Aagaard, naturvejleder, Naturstyrelsen

»Antallet af skovflåter vokser i takt med bestanden af kronvildt, og i løbet af de seneste 10-15 år er antallet af kronvildt firedoblet – fra 100.000 til 400.000. Dermed får vi også flere flåter,« siger naturvejleder Jes Aagaard fra Naturstyrelsens afdeling i hovedstadsregionen.

Samtidig med et stigende antal bidende smittebærere i skov og græs er den farlige borreliabakterie, som flåten kan overføre til mennesker, også under forandring.

»Normalt skal man holde høj med, om biddet fra en flåt udvikler sig med en rød ring, omkring det sted hvor flåten har bidt sig fast. Men en ny type har ikke disse advarselstegn, og derfor er den mere lumsk og sætter en ekstra streg under nødvendigheden af, at man lige tjekker sig selv og eventuelle børn for flåter efter skovturen,« siger naturvejlederen.

Henter bakterie hos mus

En tommelfingerregel er, at ca. hver fjerde af flåternes bid er fyldt med borreliabakterier, og i Naturstyrelsen er det vurderingen, at ca. 10 pct. af biddene kan overføre den nye bakterier uden særlige advarselstegn.

Flåten lever glimrende med borreliabakterien, der er en slags parasit, som flåten får i sig, når den under forvandlingen fra larve til nymfe skal suge sin første portion blod. Her er menneskeblod ikke interessant, men de næsten færdige flåter henter i stedet det første blodige måltid hos mus.

»Og ca. hver fjerde mus har borreliabakterien, som flåten så pådrager sig og kan overføre til mennesker,« siger Jes Aagaard.

Cirka hver fjerde af flåternes bid er fyldt med borreliabakterier. Og 10 pct. af biddene kan overføre den nye bakterier uden særlige advarselstegn. Foto: Poul Blak

Bakterie-revolution: Aarhusianske forskere har gjort stor opdagelse

Han understreger dog grundigt, at flåten ikke bør holde folk væk fra skov og natur – og da tilsyneladende heller ikke gør det, for sidste år aflagde danskerne 100 mio. besøg i det fri.

»Flåterne kan ikke ret godt lide solskin og tørke, så derfor holder de især til under træer og i den mere skyggefyldte del af skov eller have. Hvis man vil sikre sig, skal man holde sig i solen,« siger naturvejlederen og giver også et tip til haveejere, som er plaget af den lille tæge i deres egen have.

»Sørg for at tynde ud, så solen kan komme til, for så flytter flåten,« siger han.

Når flåterne tilsyneladende er til stede overalt i landet, er forklaringen de langt bedre forhold for hjortevildt, som kan hente mad året rundt på vinterdyrkede marker.

Hjorte i haven

»De mange flere hjorte presser hinanden på pladsen, og derfor flytter de sig fra skovene og ud i folks haver og i parker, hvor folk færdes, og derfor er risikoen for at få en flåt i kødet blevet langt større de senere år,« siger Jes Aagaard.

Har flåten bidt sig fast, skal den fjernes inden for 24 timer med en lille tægetang. Sker det ikke, og har biddet overført borrelia-bakterien, kan den slås effektivt ned med antibiotika.

Behold sko og strømper på

Borreliose kan være på vej til at blive udryddet

Sker det ikke, kan infektionen sætte sig som feber, træthed, hovedpine og i alvorlige tilfælde også påvirke nervesystemet med lammelser – især ansigtslammelser.

Den første infektion viser sig typisk efter nogle uger, men de langvarige virkninger kan opstå mange måneder senere.

Den bedste forebyggelse er ifølge Statens Serum Institut at beholde sko og strømper på og gerne klæde sig i lyse sommerfarver, for her er flåterne lettere at se. Samtidig er det også et godt fif at lukke buksebenet ved at trække strømperne op omkring det – det lukker adgangsvejen for flåterne.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and