Eurozonen: Økonomisk tillid højere end ventet i juli

Den samlede økonomiske tillidsindikator for eurozonen steg overraskende i juli til 104,6 fra 104,4 måneden før. Økonomerne havde ventet en tilbagegang til 103,5 ifølge et estimat fra Bloomberg.

Indekset er sammensat af en række erhvervs- og forbrugerindikatorer udført for EU-Kommissionen.

Tungest vejer industritilliden, som steg til minus 2,3. Her var der ventet indeks på minus 3,3 ifølge Bloombergs rundspørge, efter at indekset viste minus 2,8 måneden før.

Tilliden i servicesektoren steg til 11,1 i måneden fra 10,9. Her havde økonomerne ventet et fald til 10,3.

Den indikator, der afspejler forretningsklimaet, blev opgjort til 0,39. Det var bedre end ventet blandt økonomerne, der havde sigtet efter et indeks på 0,17 ifølge Bloomberg.

/ritzau/FINANS

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and