Amerikanske olielagre tager uventet hop

Opdateret kl. 17.03 – De amerikanske olielagre steg mod forventning i løbet af sidste uge.

Ifølge Energy Information Administration, EIA, steg lagrene af råolie med lige under 1,7 mio. tønder, hvor økonomerne havde ventet et fald på 2 mio. tønder.

Benzinlagrene steg med knap 0,5 mio. tønder mod en ventet stigning på 0,6 mio. tønder, mens lagrene af destillater faldt med 0,7 mio. tønder, hvor der var ventet en stigning på næsten 1 mio. tønder. Det fremgår af Bloomberg News.

Det overaskende hop i de amerikanske lagre har medført, at prisen har taget et dyk.

Umiddelbart inden offentliggørelsen af dataene kostede en tønde Nordsøolie 44,91 dollar, mens der umiddelbart efter skulle 43,90 dollar til at erhverve en tønde Nordsøolie. Samtidig faldt prisen på den amerikanske refenceolie, WTI, fra 43,20 dollar per tønde til 42,17 dollar.

/ritzau/FINANS

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and