Aktier: Japansk fald smitter af på de asiatiske markeder

Der er fald i de fleste store asiatiske indeks fredag morgen, hvor særligt aktierne i Tokyo har været i fokus oven på dagens pengepolitiske møde i den japanske centralbank, Bank of Japan.

Der var store forventninger til centralbanken, og ifølge Bloomberg ventede 32 ud af i alt 41 adspurgte økonomer, at centralbanken ville øge sit rekordstore stimuliprogram.

SE OGSÅ BØRSEN PLAY: Mens du sov: Japans centralbank skuffer investorer

Det gjorde den på sin vis også, da Bank of Japan næsten fordoblede målet for sit opkøb af såkaldte ETF’er (exchange traded fund, red.) til 6000 mia. yen – eller cirka 389 mia. danske kr.

Det skuffede alligevel investorerne en smule, da centralbankchefen, Haruhiko Kuroda, dermed kun øgede ét af sine tre stimuliprogrammer.

Banken holdt nemlig sit program for opkøb af obligationer uændret, mens den heller ikke ændrede på renteniveauet, skriver Bloomberg News.

De japanske aktier har også haft svært ved at finde ud af, hvilket ben de skal stå på efter meddelelsen. Kort efter faldt aktierne tilbage, mens de øjeblikket efter igen var iklædt grønne farver. Omkring 6.45 ligger aktierne på børsen i Tokyo igen med fald.

I Kina dykker de ledende aktieindeks også en smule, men hvis man på julis sidste handelsdag gør status over hele måneden, var de kinesiske aktier i Shanghai Composite på vej mod den største månedlige stigning siden marts, skriver Bloomberg News.

Det toneangivende japanske indeks, Nikkei 225, falder fredag morgen 1,3 pct., mens kinesiske Shanghai Composite falder små 0,1 pct.

LÆS OGSÅ: Valuta: BoJ skuffer og yen styrkes

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 -1,3
Topix -0,8
Hongkongs Hang Seng -0,8
China Shanghai Composite -0,1
China CSI 300 -0,1
Taiwan Taiex -0,7
Sydkoreas Kospi -0,2
Indiens BSE Sensex -0,3
Singapores STI -1,2
Sydney ASX 200 -0,3

Indeksværdi klokken 06.15

/ritzau/FINANS

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and